Om os
CHS Byg ApS går ikke på kompromis med håndværket. Vi er kendt for kvalitet og service i topklasse, og det bestræber vi os på at leve op til – hver dag.
Fra småt til stort
Virksomheden blev etableret af Claus Høgh Sørensen i 2001, der tog de første opgaver ind på hjemmeadressen i Hornum.
Opgaverne blev flere, og da vi i 2006 overtog et mindre tømrer- og snedkerfirma i Flejsborg, måtte vi flytte til større lokaler. Det er derfra, vi med vores dygtige medarbejdere servicerer vores kunder i dag.
”Det er vores klare målsætning at fastholde den kvalitet, som gennem årene har været kendetegnet for CHS Byg ApS.
Vi har derfor også vores eget maskinsnedkeri, som har været medvirkende til, at vi i dag er hustømrer i flere kirker”, siger indehaver Claus Høgh Sørensen.
Fortsat udvikling
Drivkraften bag CHS Byg ApSs virke er stolthed over det udførte håndværk.
”Vi vil ikke gå på kompromis med vores håndværk. Vi kan lide det, vi gør, og vi er stolte af de opgaver, vi løser for vores kunder”, siger Claus Høgh Sørensen.
Viden om håndværket er essentielt, og det er en af vores mange styrker. Derfor stræber vi til stadighed efter at videreudvikle CHS Byg ApS til en spændende og ansvarsfuld virksomhed, der tiltrækker og udvikler de mest talentfulde, engagerede og ansvarsfulde medarbejdere.
Professionelt arbejde
CHS Byg ApS ønsker at være den samarbejdspartner, som seriøse bygherrer vælger til deres byggeprojekter.
Vi er kundefokuseret samtidigt med, at vi udfordrer det bestående og arbejder professionelt i alle henseender.
Medlem af Byg Garanti
CHS Byg ApS er naturligvis medlem af Dansk Byggeri og omfattet af Byg Garanti-ordningen, der sikrer private kunder i en femårig periode.
Ordningen er et økonomisk sikkerhedsnet for de private forbrugere, hvis der er fejl og mangler ved det arbejde, som er aftalt med CHS Byg ApS.
Ordningen dækker med op til 150.000 kr. pr. byggesag inkl. Moms.
CHS Byg ApS tilbyder alle private kunder Dansk Byggeris forbrugeraftale.
Fremtidens CHS Byg ApS.
I juli, 2025, blev enkeltmandsvirksomheden til et ApS og ejerkredsen blev en mand større.
Vores kloakmester, Emil Avlskarl Christensen, købte sig ind i virksomheden. På sigt, er det planen han skal overtage virksomheden. Dermed er fremtidens CHS Byg ApS. også sikret, da vores unge kloakmester der er sidst i 20’erne, har fremtiden foran sig. Så der er lagt op til et roligt, langt og velovervejet generationsskifte, som er til gavn og glæde for både kunder, samarbejdspartnere og ansatte.